Ja, alting har jo sin ende, men vi er efterhaanden ret indstillede paa at skulle hjem. I dag har vi ikke lavet noget specielt. Fulgt pigerne i skole, vaeret ude at koebe lokalt haandvaerk og ellers pakker taskerne, saa det kun er smaating i morgen. Andrea lavede en herlig middag til os i dag, hvor vi bagefter saa DVDerne af os bungyjumpe. Det grinede vi meget af. Nok isaer mig, som ikke kunne tage mig sammen til at springe... Men det bliver meget godt at komme hjem. Forhaabentlig kan vi naa at faa opbygget lidt julestemning; det har vaeret meget svaert hernede, naar solen skinner og det bare er herligt! Til gengaeld skal vi nok faa saa meget jul, naar vi kommer hjem og vi bliver dodtraette af det, men det til den tid. Saa er der bare lidt flyvning, der skal overstaaes og saa staar min bror forhaabentlig i lufthavnen og venter paa os, det bliver rart.
Til alle Jer, som har laest vores blog, saa haaber jeg det har vaeret spaendende at folge med i hvad vi har lavet her i dette vidunderlige New Zealand; det har det i hvert fald vaeret for os, og det er jo saadan set ogsaa det vigtigste! Vi ses I DK.
Knus fra Lars, Stine og Mikkel. ( Mikkel skal i hvert fald hjem og lege med togbane, det har han snakket meget om paa det sidste!)
tirsdag den 25. november 2008
søndag den 23. november 2008
Ren afslapning
Forst vil jeg starte med at sige tillykke med fodselsdagen, mor. Jeg har ikke kunne faa fat i hende her til aften, men forhaabentlig husker jeg det i morgen tidlig. 50 aar, ja det skulle man ikke tro. (Jeg haaber du laeser det her!)
De sidste par dage, har vi vaeret hr hos Andrea og pigerne. Det er meget rart at sove i en rigtig seng og uden Mikkel tumler rundt. Nu skal jeg lige taenke tilbage. Vi forlod Oamaru torsdag formiddag, hvor vi inden da havde vaeret paa et whiskey bryghus-virkelig flot og slorslaaet bygning. I samme gade ligger der ogsaa nogle enorme grain & Wood stores. Det var helt vanvittigt saa meget uld, der var pakket. Men alt i alt skal det jo svare til de tusindvis og atter tusindvis af faar, som vi har set paa vores tur. Og det er mange. Jeg tror heller ikke Mikkel gad at kigge paa dem laengere...
Fredag fylgte vi pigerne i skole og saa tog Lars, Mikkel og jeg paa shoppingtur i Christchurch. Ikke fordi vi kobte noget; Lars kobte et par t-shirts, men det var vist ogsaa det. Lordag skulle Rose Mary og Mathilde til violintime og imens tog vi paa marked inde ved Christchurch Art Centre. Alt paa dette marked er NZ made. Lars elsker jo denne form for marked, men vi havde (heldigvis) ikke nogen penge med). Efter en laekker frokost moedtes vi med Andrea og pigerne og gik i Botanic Gardens, hvor vi hyggede os og slappede af, mens boernene legede paa legepladsen.
I dag og vi ud til et sted, der hedder Sumner. Et fantastisk beliggende sted, som i dag boed paa sol, sol og atter sol. Det har bare vaeret herligt. Vi kan jo heller ikke komme hjem uden at vaere bare lidt solskoldede... Saa i dag har vi ikke lavet det helt store end at nydt de sidste dage sammen med Andrea, Rose Mary og Mathilde. Det har vaeret saa hyggeligt. I morgen koerer vi nok paa Artic Centre, som ligger paa den anden side af Christchurch. Det bliver saa en af de sidste ture i sovebilen. Den har ogsaa naaet at koere 3000 km med os som passagerer.
Godt gaaet.
Hvis dette bliver det sidste indlaeg inden vi tager hjem, saa haaber jeg I alle har det godt derhjemme og at vi ses snart.
Dette har uden tvivl vaeret den bedste ferie nogensinde. New Zealand er bare et vidunderligt land, som skal opleves! I skulle bare vide, hvor mange gange vi har snakket om det, mens vi har koert rundt i sovebilen. Helt fantastisk! Og saa har Andrea vaeret helt utrolig gaestfri, som vi saetter meget pris paa. Det er altid rart at have en lokalkendt med sig i byen. Uden hende havde vi i hvert fald ikke haft en herlig dag i Sumner!
Knus fra Lars, Stine og Mikkel.
De sidste par dage, har vi vaeret hr hos Andrea og pigerne. Det er meget rart at sove i en rigtig seng og uden Mikkel tumler rundt. Nu skal jeg lige taenke tilbage. Vi forlod Oamaru torsdag formiddag, hvor vi inden da havde vaeret paa et whiskey bryghus-virkelig flot og slorslaaet bygning. I samme gade ligger der ogsaa nogle enorme grain & Wood stores. Det var helt vanvittigt saa meget uld, der var pakket. Men alt i alt skal det jo svare til de tusindvis og atter tusindvis af faar, som vi har set paa vores tur. Og det er mange. Jeg tror heller ikke Mikkel gad at kigge paa dem laengere...
Fredag fylgte vi pigerne i skole og saa tog Lars, Mikkel og jeg paa shoppingtur i Christchurch. Ikke fordi vi kobte noget; Lars kobte et par t-shirts, men det var vist ogsaa det. Lordag skulle Rose Mary og Mathilde til violintime og imens tog vi paa marked inde ved Christchurch Art Centre. Alt paa dette marked er NZ made. Lars elsker jo denne form for marked, men vi havde (heldigvis) ikke nogen penge med). Efter en laekker frokost moedtes vi med Andrea og pigerne og gik i Botanic Gardens, hvor vi hyggede os og slappede af, mens boernene legede paa legepladsen.
I dag og vi ud til et sted, der hedder Sumner. Et fantastisk beliggende sted, som i dag boed paa sol, sol og atter sol. Det har bare vaeret herligt. Vi kan jo heller ikke komme hjem uden at vaere bare lidt solskoldede... Saa i dag har vi ikke lavet det helt store end at nydt de sidste dage sammen med Andrea, Rose Mary og Mathilde. Det har vaeret saa hyggeligt. I morgen koerer vi nok paa Artic Centre, som ligger paa den anden side af Christchurch. Det bliver saa en af de sidste ture i sovebilen. Den har ogsaa naaet at koere 3000 km med os som passagerer.
Godt gaaet.
Hvis dette bliver det sidste indlaeg inden vi tager hjem, saa haaber jeg I alle har det godt derhjemme og at vi ses snart.
Dette har uden tvivl vaeret den bedste ferie nogensinde. New Zealand er bare et vidunderligt land, som skal opleves! I skulle bare vide, hvor mange gange vi har snakket om det, mens vi har koert rundt i sovebilen. Helt fantastisk! Og saa har Andrea vaeret helt utrolig gaestfri, som vi saetter meget pris paa. Det er altid rart at have en lokalkendt med sig i byen. Uden hende havde vi i hvert fald ikke haft en herlig dag i Sumner!
Knus fra Lars, Stine og Mikkel.
onsdag den 19. november 2008
Pingvin! Hvor!
Jeg synes, det er godt klaret. Det var Lars, der oprettede denne blog, men det er mig der skriver paa den hele tiden... Han ville hellere saette sig ind i sovebilen og faa varmen med et glas roedvin og laese videre i sin bog. Lars har taget Hannibal-triologien med; den er vist paa 1100 sider, saa det var vist mest derfor.
Siden sidst har vi tilbragt et par dage I Dunedin. Igaar gik vi bare lidt rundt i byen, hvilket omfattede et besoeg paa det lokale bibliotek (man er vel lidt nord). En maerkelig by efter min mening. Om eftermiddagen koerte vi ud til Pilots Beach i forventning om at se en pingvin; men nej. Vi saa nogle saeler og et par albatrosser. Der var et stort oversigtskort over, hvor disse fugle befinder sig i verden, og jeg maa tilstaa, at jeg blev lidt overrasket. Det er meget faa steder, paa smaa oer midt i ingenting. Saa det er faktisk lidt utroligt, at vi har set dem.
Imorges koerte vi ind til byen for at se verdens stejleste gade. Vi vidste ikke lige hvad vi skulle give os til, saa vi blev enige om at bruge formiddagen paa det, selv om det kun er kinesiske turister, der goer saadan noget! Vi blev overraskede over, hvor stejl den gade er. Paa den ene side af vejen, var der trapper hele vejen op, men dem tog vi kun nedad for Mikkel ikke skulle faa for meget fart paa. Der var en helt fantastisk udsigt fra toppen, men hvor beboerne vaere traette af at bo der. Alle de turister der vader op ag ned; ikke fordi der mange, da vi var der, men taenk i hojsaesonen!
Derfra koerte vi til Oamaru, hvor vi er nu. Paa vejen saa vi Waitika? Boulders (jeg kan ikke helt huske hvad byen hed). Et naturfaenomen, hvor der laegger nogle kuglerunde sten? paa stranden. Der er ikke nogle af os, der ved hvor de kommer fra, men det maa vi undersoege paa et senere tidspunkt. Der var utrolig mange af dem og en del af dem var knaekkede og laa i flere dele. Mystisk! Men flotte var de.
Her i Oamaru gik vi en tur. En rigtig hyggelig by, men ogsaa lidt maerkelig. En del af byen virkede som om den var fra 1900 tallet. Der var blandt andet en gammeldags bogbinder. Vi var inde og se et automobilmuseum, som vi alle tre synes var rigtig interessant. Mikkel var isaer interesseret i traktorerne. Men det kommer vel ikke bag paa nogen.
Efter aftensmaden var vi ude og se Yellow Eyed Pinguin. Vi maatte vente lidt, men vi saa den. Den er utrolig sjaelden og er ret lille. Men Lars jublede som et lille barn. Tiden loeber fra mig, saa jeg naar ikke at skrive mere...
Siden sidst har vi tilbragt et par dage I Dunedin. Igaar gik vi bare lidt rundt i byen, hvilket omfattede et besoeg paa det lokale bibliotek (man er vel lidt nord). En maerkelig by efter min mening. Om eftermiddagen koerte vi ud til Pilots Beach i forventning om at se en pingvin; men nej. Vi saa nogle saeler og et par albatrosser. Der var et stort oversigtskort over, hvor disse fugle befinder sig i verden, og jeg maa tilstaa, at jeg blev lidt overrasket. Det er meget faa steder, paa smaa oer midt i ingenting. Saa det er faktisk lidt utroligt, at vi har set dem.
Imorges koerte vi ind til byen for at se verdens stejleste gade. Vi vidste ikke lige hvad vi skulle give os til, saa vi blev enige om at bruge formiddagen paa det, selv om det kun er kinesiske turister, der goer saadan noget! Vi blev overraskede over, hvor stejl den gade er. Paa den ene side af vejen, var der trapper hele vejen op, men dem tog vi kun nedad for Mikkel ikke skulle faa for meget fart paa. Der var en helt fantastisk udsigt fra toppen, men hvor beboerne vaere traette af at bo der. Alle de turister der vader op ag ned; ikke fordi der mange, da vi var der, men taenk i hojsaesonen!
Derfra koerte vi til Oamaru, hvor vi er nu. Paa vejen saa vi Waitika? Boulders (jeg kan ikke helt huske hvad byen hed). Et naturfaenomen, hvor der laegger nogle kuglerunde sten? paa stranden. Der er ikke nogle af os, der ved hvor de kommer fra, men det maa vi undersoege paa et senere tidspunkt. Der var utrolig mange af dem og en del af dem var knaekkede og laa i flere dele. Mystisk! Men flotte var de.
Her i Oamaru gik vi en tur. En rigtig hyggelig by, men ogsaa lidt maerkelig. En del af byen virkede som om den var fra 1900 tallet. Der var blandt andet en gammeldags bogbinder. Vi var inde og se et automobilmuseum, som vi alle tre synes var rigtig interessant. Mikkel var isaer interesseret i traktorerne. Men det kommer vel ikke bag paa nogen.
Efter aftensmaden var vi ude og se Yellow Eyed Pinguin. Vi maatte vente lidt, men vi saa den. Den er utrolig sjaelden og er ret lille. Men Lars jublede som et lille barn. Tiden loeber fra mig, saa jeg naar ikke at skrive mere...
mandag den 17. november 2008
Endnu en uge tilbage!
Nu sidder jeg her igen og skriver til jer derhjemme. Klokken er lidt over 21 og det er skide koldt udenfor og Mikkel er lagt til at sove, saa det er meget bedre at sidde herinde med taeppet omkring mig og varmen fra varmeapperatet.
Siden jeg skrev sidst har vi vaeret i Milford Sound. Det regnede selvfolgelig, saa vi fik ikke den Breathtaking oplevelse, som alle snakkede om; men paa grund af regnen fik vi til gengaeld et syn for guderne. Bogstavelig talt saa vi tusinder af vandfald, der piskede ned fra de stejle klippesider. Vi kom helt taet paa, saa taet at man blev drivvaed, hvis man stod for laenge paa daekket. Jeg tror, vi har de foerste halvtreds billeder af store vidunderlige vandfald, som forstoevede inden de ramte fjorden. Der var saa mange, at selv Lars blev stillet tilfreds. Nu mangler han bare sine pingviner, som vi muligvis kan se her i Dunedin.
Vi koerte et ordentlig straek fra Te Anau i vest til Dunedin i oest. Vi blev enige om, at vi godt kunne springe det sydligste af sydoen over og i stedet have en ekstra dag i Christchurch. Det var ogsaa et langt stykke, hvor vi kun stoppede i Gore for at faa frokost; en tur paa ca. 4 timer. Saa her i eftermiddag har vi bare hygget os og Mikkel har leget paa legepladsen, indtil han klemte sin finger i vippen og saa kom han ind i sovebilen for at samle puzzlespil i stedet. I gaar modte vi nogle andre danskere med en lille dreng, saa de legede lidt sammen, men vi kan efterhaanden godt maerke at han savner nogen at lege med. Om en 3-4 dage er vi nok tilbage i Christchurch, saa der er Mathilde og Rose Mary nok saa soede at lege med ham. Han snakker ogsaa allerede om, at han skal hjem og se lidt traktor Tom. Soede lille Mikkel; han har nu opfort sig saa paent; men jeg kan nu godt forstaa ham. Han har ogsaa maatte traekkes med os skoere foraeldre i saa lang tid!
Siden jeg skrev sidst har vi vaeret i Milford Sound. Det regnede selvfolgelig, saa vi fik ikke den Breathtaking oplevelse, som alle snakkede om; men paa grund af regnen fik vi til gengaeld et syn for guderne. Bogstavelig talt saa vi tusinder af vandfald, der piskede ned fra de stejle klippesider. Vi kom helt taet paa, saa taet at man blev drivvaed, hvis man stod for laenge paa daekket. Jeg tror, vi har de foerste halvtreds billeder af store vidunderlige vandfald, som forstoevede inden de ramte fjorden. Der var saa mange, at selv Lars blev stillet tilfreds. Nu mangler han bare sine pingviner, som vi muligvis kan se her i Dunedin.
Vi koerte et ordentlig straek fra Te Anau i vest til Dunedin i oest. Vi blev enige om, at vi godt kunne springe det sydligste af sydoen over og i stedet have en ekstra dag i Christchurch. Det var ogsaa et langt stykke, hvor vi kun stoppede i Gore for at faa frokost; en tur paa ca. 4 timer. Saa her i eftermiddag har vi bare hygget os og Mikkel har leget paa legepladsen, indtil han klemte sin finger i vippen og saa kom han ind i sovebilen for at samle puzzlespil i stedet. I gaar modte vi nogle andre danskere med en lille dreng, saa de legede lidt sammen, men vi kan efterhaanden godt maerke at han savner nogen at lege med. Om en 3-4 dage er vi nok tilbage i Christchurch, saa der er Mathilde og Rose Mary nok saa soede at lege med ham. Han snakker ogsaa allerede om, at han skal hjem og se lidt traktor Tom. Soede lille Mikkel; han har nu opfort sig saa paent; men jeg kan nu godt forstaa ham. Han har ogsaa maatte traekkes med os skoere foraeldre i saa lang tid!
fredag den 14. november 2008
Milford Sound
Efter en helt fantastisk koeretur, er vi nu paa en Lodge, hvor vi overnatter til imorgen, hvor vi saa skal med en storre baad og se det legendariske Milford Sound. Turen herned var helt ubeskrivelig. Vi har koert fra Te Anau, en meget hyggelig by i det sydvestlige hjorne af Sydoen, hvor vi i morges var ude og sejle i Jetboat. Ret sejt, hvis jeg selv skal sige det. Sejlede paa meget lavt vand i de vidunderlige floder; hvor ogsaa Lord of the Rings er optaget (det skulle Lars selvfolgelig tage et billede af) og lavede 360 graders vendninger. Det var lidt vildt. Mikkel tog det meget paent og faldt i sovn; saa vildere var det heller ikke. Ved middagstid steg vi ind i sovebilen og drog paa en billedskon koeretur. Der var bjerge, flere bjerge og atter bjerge; en del af dem med sne paa toppen; og saa selvfolgelig soeer. Endda Mirror Lake, hvor man kan se bjergene blive genspejlet; men fordi jeg er saa uheldig blaeste det ad pommern til, saa det var ikke 100 %, faktisk naermere 65%, saa kan Lars godt vente med sin pingvin!
Paa turen koerte vi igennem en tunnel og da vi kom om paa den anden side, var det ren og skaer klipper og dyb dal. Paa alle bjergene loeb smaa vandfald; det var et fantastisk syn! Jeg har aldrig set noget lignende og saa rendte der papegojer rundt og haabede paa, at en af turisterne med kameraerne ville give dem en godbid. Lige nu er det blevet overskyet og blaeser helt vildt, saa vi haaber paa godt vejr i morgen. Der bliver helt sikkert ikke nogen genspejlninger, men saa laenge det ikke regner, er det ok. Vi har ogsaa lige haft en uge med 25-30 grader, saa vi skal ikke klage.
Og saa modte vi en dansk familie med en 3 aarig pige, saa Mikkel og hende legede rigtig godt. Det traengte han vist ogsaa til.
God weekend til alle derhjemme. I dag ved jeg nemlig hvad dag det er!
Stine (og Lars og Mikkel)
Paa turen koerte vi igennem en tunnel og da vi kom om paa den anden side, var det ren og skaer klipper og dyb dal. Paa alle bjergene loeb smaa vandfald; det var et fantastisk syn! Jeg har aldrig set noget lignende og saa rendte der papegojer rundt og haabede paa, at en af turisterne med kameraerne ville give dem en godbid. Lige nu er det blevet overskyet og blaeser helt vildt, saa vi haaber paa godt vejr i morgen. Der bliver helt sikkert ikke nogen genspejlninger, men saa laenge det ikke regner, er det ok. Vi har ogsaa lige haft en uge med 25-30 grader, saa vi skal ikke klage.
Og saa modte vi en dansk familie med en 3 aarig pige, saa Mikkel og hende legede rigtig godt. Det traengte han vist ogsaa til.
God weekend til alle derhjemme. I dag ved jeg nemlig hvad dag det er!
Stine (og Lars og Mikkel)
onsdag den 12. november 2008
Nu er vi Bungy Jumpere
Hej alle.
Saa gjorde vi det sq, hoppede i bungy!!! Det var bare SUPER RAA fedt, helt villo.
Men lad mig begynd fra hvor Stine slap. Vi koerte fra Wakaniva, eller hvad det nu hedder mod Queenstown, paa vejen er der noget der hedder puzzling World, hvor vi selvfoelgelig lige skulle ind. En "park" dimsen hvor alt er Puzzling!! Lyder det maerkeligt det var det sq ogsaa. Der var masser af vide hologrammer med alt fra himmel til jord, saa var der andre vilde og maerkelige ting. Men det bedste var et rum der haeldede ca. 15 grader, saa alt var i en maerkelig vinkel det var ret specielt. Mikkel syntes det var ret fedt, men baade Stine og jeg blev sq lidt halv svimle af det. Godt man ikke havde toemmermaend, saa var det sq gaaet helt galt. Udenfor var der en kaempe labyrint, som vi vaeltede rundt i, man skulle kunne klare at finde hjoernerne i labyrinten paa 1 time. Tror vi gjorde det paa 1,5 time, men efter det skulle vi jo ogsaa finde udgangen, og det tog vel nok 30 minutter ekstra, saa vi kommer nok ikke i halle of fame for den praesentation, men sjovt det var det.
Derefter suste vi mod Queenstown, for at faa noget action, OG DET HAR VI SQ FAAET!!!!
Vi bor paa en campingplads i midten af byen saa det kan ikke vaere meget bedre. Efter at vi var blevet indlogeret tog vi op til toppen af et af de "lokale" bjerge, en fed tur med gondol, hvilket Mikkel syntes vaeldigt godt om. Specielt de faar der gik paa bjergene under os, utroligt at de ikke dratter ned, skraenten var sq stejl. Men op kom vi og derefter var det ellers bare at nyde udsigten. Man kunne tage en stole lift videre op af bjerget og koere i saadan nogle gocards, uden motor, for det gik jo nedad. Det proevede jeg lige en enkelt gang, og det var faktisk ret sjovt, ikke at jeg koerte 1000 km i timen, men banen var fuld af sving, saa det var ret fedt, gav en masse andre turister baghjul, saa kan de laere det.
Derefter ud at se paa byen og faa noget godt at spise. En ting kan jeg love, og det er at New Zealander'ne laver daelme noget godt hvidvin, rigtig godt.
I dag var vi saa ude at Bungy Jumpe, OG DET VAR VILLLLDDDTTTT fedt.
Koerte ud til STEDET, hvor det foerste BungyJump var blevet foretaget, man kan vel ligesaa godt gore det med lidt stil. Vi sad og snakkede om hvem der skulle springe foerst paa vejen derude, pludselig sagde Mikkel ; Det skal du, mor.....
Og saa var der jo ligesom ikke noget at rafle om. Ind kom vi, med sommerfugle i maven, og bleve vejet ind og det hele, Skrev under paa at vi ABSOLUT ikke ville sagsoege dem hvis det gik galt.
Stine vaeltede op til fyrene og blev spaendt fast, ud paa rampen, og herefter var det bare at lade tyngdekraeften klare resten, Stine koerte med klatten og lavede et pragt spring. Saa blev det min tur, ud paa broen, paa med seler og hvad man ellers bliver monteret fast i. Helt ud til kanten, og saa var det bare at laene sig en smule forover, og saa, YESSSSSSSSSSSSSSSSS.
Jeg havde bedt om at faa hovedet dyppet i floden, og det fik jeg saa, super fedt, helt vildt.
Kan naesten ikke beskrive hvor vildt det var, for det var super villo, nej, det var dobbelt villo....
Retsen af dagen har vi slappede af inde i byen og nydt, de 25 graders varme NZ har budt os i dag.
Nu sidder vi og planlaegger de naeste par dage, turen gaar videre sydpaa, mod Milford Sound, og den smukke natur der gaemmer sig der. I morgen har de lovet 30 grader, saa det bliver sq bare skoent. Er allerede blevet skoldet 2 gange hernede, saa solcremen er aldrig langt vaek,,,,,nu.
Haaber i alle har det godt hjemme i efteraars kolde DK, husk nu at passe godt paa jer selv, og alle andre. NZ hilsner til vi skriver naeste gang.
L, S og M
Saa gjorde vi det sq, hoppede i bungy!!! Det var bare SUPER RAA fedt, helt villo.
Men lad mig begynd fra hvor Stine slap. Vi koerte fra Wakaniva, eller hvad det nu hedder mod Queenstown, paa vejen er der noget der hedder puzzling World, hvor vi selvfoelgelig lige skulle ind. En "park" dimsen hvor alt er Puzzling!! Lyder det maerkeligt det var det sq ogsaa. Der var masser af vide hologrammer med alt fra himmel til jord, saa var der andre vilde og maerkelige ting. Men det bedste var et rum der haeldede ca. 15 grader, saa alt var i en maerkelig vinkel det var ret specielt. Mikkel syntes det var ret fedt, men baade Stine og jeg blev sq lidt halv svimle af det. Godt man ikke havde toemmermaend, saa var det sq gaaet helt galt. Udenfor var der en kaempe labyrint, som vi vaeltede rundt i, man skulle kunne klare at finde hjoernerne i labyrinten paa 1 time. Tror vi gjorde det paa 1,5 time, men efter det skulle vi jo ogsaa finde udgangen, og det tog vel nok 30 minutter ekstra, saa vi kommer nok ikke i halle of fame for den praesentation, men sjovt det var det.
Derefter suste vi mod Queenstown, for at faa noget action, OG DET HAR VI SQ FAAET!!!!
Vi bor paa en campingplads i midten af byen saa det kan ikke vaere meget bedre. Efter at vi var blevet indlogeret tog vi op til toppen af et af de "lokale" bjerge, en fed tur med gondol, hvilket Mikkel syntes vaeldigt godt om. Specielt de faar der gik paa bjergene under os, utroligt at de ikke dratter ned, skraenten var sq stejl. Men op kom vi og derefter var det ellers bare at nyde udsigten. Man kunne tage en stole lift videre op af bjerget og koere i saadan nogle gocards, uden motor, for det gik jo nedad. Det proevede jeg lige en enkelt gang, og det var faktisk ret sjovt, ikke at jeg koerte 1000 km i timen, men banen var fuld af sving, saa det var ret fedt, gav en masse andre turister baghjul, saa kan de laere det.
Derefter ud at se paa byen og faa noget godt at spise. En ting kan jeg love, og det er at New Zealander'ne laver daelme noget godt hvidvin, rigtig godt.
I dag var vi saa ude at Bungy Jumpe, OG DET VAR VILLLLDDDTTTT fedt.
Koerte ud til STEDET, hvor det foerste BungyJump var blevet foretaget, man kan vel ligesaa godt gore det med lidt stil. Vi sad og snakkede om hvem der skulle springe foerst paa vejen derude, pludselig sagde Mikkel ; Det skal du, mor.....
Og saa var der jo ligesom ikke noget at rafle om. Ind kom vi, med sommerfugle i maven, og bleve vejet ind og det hele, Skrev under paa at vi ABSOLUT ikke ville sagsoege dem hvis det gik galt.
Stine vaeltede op til fyrene og blev spaendt fast, ud paa rampen, og herefter var det bare at lade tyngdekraeften klare resten, Stine koerte med klatten og lavede et pragt spring. Saa blev det min tur, ud paa broen, paa med seler og hvad man ellers bliver monteret fast i. Helt ud til kanten, og saa var det bare at laene sig en smule forover, og saa, YESSSSSSSSSSSSSSSSS.
Jeg havde bedt om at faa hovedet dyppet i floden, og det fik jeg saa, super fedt, helt vildt.
Kan naesten ikke beskrive hvor vildt det var, for det var super villo, nej, det var dobbelt villo....
Retsen af dagen har vi slappede af inde i byen og nydt, de 25 graders varme NZ har budt os i dag.
Nu sidder vi og planlaegger de naeste par dage, turen gaar videre sydpaa, mod Milford Sound, og den smukke natur der gaemmer sig der. I morgen har de lovet 30 grader, saa det bliver sq bare skoent. Er allerede blevet skoldet 2 gange hernede, saa solcremen er aldrig langt vaek,,,,,nu.
Haaber i alle har det godt hjemme i efteraars kolde DK, husk nu at passe godt paa jer selv, og alle andre. NZ hilsner til vi skriver naeste gang.
L, S og M
mandag den 10. november 2008
WAW
Lars blev saa misundelig paa mig, at han ogsaa ville have en helikoptertur. Men da vi skulle vaere flere tog jeg da bare en tur mere.. Det skal da ikke vaere for det... Det var en fantastisk tur over Fox gletsjeren, som jeg fandt endnu smukkere end Franz Josef, men det er nok smag og behag. Lars var selvfolgelig helt oppe og ringe og ville straks have en tur mere, men alt med maade.
Fra Fox koerte vi til Haast, hvor der virkelig var daarligt vejr og der skete ikke en disse; saa det brugte vi mest som en mellemstation. Fra Haast koerte vi til Wanaka, hvor vi paa vejen saa nogle flotte vandfald. Resten af turen var virkelig smuk, men det siger vi jo hver dag... Her har vi tilbragt 3 dage, fordi her er saa fantastisk (sikke mange gange jeg bruger det ord...). En hyggelig by med jordens heldigste beliggenhed. I gaar var Lars ude og kaere qaud Bikes (eller hvordan man nu staver til det) i et par timer, mens Mikkel og jeg jagtede faar og lamaer. Vejret har i disse dage vaeret solrige, saa meget saa Lars vil skoldet sine laege, da han var ude og koere; men det kommer vel heller ikke bag paa nogen? Som I jo nok kunne regne ud, var han fuldstaendig lalleglad bagefter, men det gik da heldigvis for mig hurtigt over.
I dag har vi vaeret ude og gaa en lang tur i bjergene, som Mikkel klarede saa flot. Vi maatte dog have ham paa skuldrene det meste af tilbagevejen, men det gik da. Paa toppen havde vi panoramaudsigt over Wanaka soeen; jeg har sat et billede paa bloggen af det, men det er svaert at gengive saa meget skonhed (ligesom mig, ved I ). Vi har selvfolgelig sagt det mange gange, men dette land er saa imponerende, at det er svaert at forstaa. I morgen koerer vi videre til Queenstown og det glaeder vi os til, selv om der vaeret rigtig laekkert her. Og sikke en udsigt her fra campingpladsen!
Fra Fox koerte vi til Haast, hvor der virkelig var daarligt vejr og der skete ikke en disse; saa det brugte vi mest som en mellemstation. Fra Haast koerte vi til Wanaka, hvor vi paa vejen saa nogle flotte vandfald. Resten af turen var virkelig smuk, men det siger vi jo hver dag... Her har vi tilbragt 3 dage, fordi her er saa fantastisk (sikke mange gange jeg bruger det ord...). En hyggelig by med jordens heldigste beliggenhed. I gaar var Lars ude og kaere qaud Bikes (eller hvordan man nu staver til det) i et par timer, mens Mikkel og jeg jagtede faar og lamaer. Vejret har i disse dage vaeret solrige, saa meget saa Lars vil skoldet sine laege, da han var ude og koere; men det kommer vel heller ikke bag paa nogen? Som I jo nok kunne regne ud, var han fuldstaendig lalleglad bagefter, men det gik da heldigvis for mig hurtigt over.
I dag har vi vaeret ude og gaa en lang tur i bjergene, som Mikkel klarede saa flot. Vi maatte dog have ham paa skuldrene det meste af tilbagevejen, men det gik da. Paa toppen havde vi panoramaudsigt over Wanaka soeen; jeg har sat et billede paa bloggen af det, men det er svaert at gengive saa meget skonhed (ligesom mig, ved I ). Vi har selvfolgelig sagt det mange gange, men dette land er saa imponerende, at det er svaert at forstaa. I morgen koerer vi videre til Queenstown og det glaeder vi os til, selv om der vaeret rigtig laekkert her. Og sikke en udsigt her fra campingpladsen!
torsdag den 6. november 2008
Helikopter, issko og gletsjer.
Det har vaeret overskriften for min store bedrift i dag. Jeg har simpelthen vaeret paa Heli-Hike paa Franz Josef Glazier; hvor dagen startede ude med en kort helikoptertur over gletsjeren (som befinder sig midt i regnskoven), hvor jeg herefter blev sat af midt paa den og herefter fortsatte turen (med guide selvfolgelig) paa pigsko og med en isoekse i haanden. det var noget af en oplevelse; at gaa paa al den is mellem de traeklaedte bjerge, det faees ikke flottere. Der var trods aarstiden faldet sne de sidste par dage, saa vi gik i lidt bloedt sne ovenpaa den stenhaarde is som for det meste er blaa. Enkelte steder gik vi inden i isen; fantastisk flot og helt ubeskriveligt. Man skal have vaeret der. Efter et par timers hiking paa sneen, blev vi hentet af helikopter, som bragte mig sikkert tilbage til Lars og Mikkel. Til alle Jer derude: Prov det, det er helt vanvittig flot; de skulpturer isen laver, er bare... saa.. tja fantastisk!
Til middag koerte vi saa hertil, Fox Glazier, hvor vi i morgen skal se paa endnu en gletsjer. Men inden da, kan jeg fortaelle lidt om hvad vi ellers har lavet her paa dette vidunderlige sted. Jeg tror, jeg slap Jer sidst paa Mikkels fodselsdag... Vi forlod Westport og koerte til Hakitika, hvor vi paa vejen saa Pancake Rocks. Bjerge, som grundet havets "efterladenskaber" har skabt nogle helt specielle formateringer, som navnet foreskriver ligner stakkevis af pandekager. I Hakitika, som nok storrelsesmaessigt ligner Praestoe, skete der ikke det helt store (sammenligning igen?), bortset fra vi mistede strommen , saa vi maette holde os varme med taepper og dyner; Lars maette endda starte bilen for at skabe lidt varme. Det viste sig saa, at strommen var gaaet i et helt boligkvarter, saa det var vist ikke bare os.
Tja, hvad har vi ellers bedrevet tiden med? Fra Hokitika koerte vi til Franz Josef, hvor vi var ude og se paa gletsjeren, men de havde lukket en del af stigen pga flodens loeb -men den har jeg saa vaeret ude og se paa klods hold i dag (super fedt), saa det gjorde ikke saa meget. Ellers gaar vi lange ture i NZs vilde natur. I dag var vi ellers blevet lovet et billedskoent syn med refleksion fra bjergene ned i en soe. Men der var sat'me ikke nogen refleksion, hva f.. er det for noget? Men det var nu en meget flot tur alligevel. Og nu sidder I nok og taenker, hvad jeg har at brokke mig over; jeg er paa ferie i NZ, mens I sidder derhjemme i kolde DK og knokler -og ja, I har ret. Det er dejligt at have ferie. Hold modet oppe, turen kommer vel til jer snart...
Til middag koerte vi saa hertil, Fox Glazier, hvor vi i morgen skal se paa endnu en gletsjer. Men inden da, kan jeg fortaelle lidt om hvad vi ellers har lavet her paa dette vidunderlige sted. Jeg tror, jeg slap Jer sidst paa Mikkels fodselsdag... Vi forlod Westport og koerte til Hakitika, hvor vi paa vejen saa Pancake Rocks. Bjerge, som grundet havets "efterladenskaber" har skabt nogle helt specielle formateringer, som navnet foreskriver ligner stakkevis af pandekager. I Hakitika, som nok storrelsesmaessigt ligner Praestoe, skete der ikke det helt store (sammenligning igen?), bortset fra vi mistede strommen , saa vi maette holde os varme med taepper og dyner; Lars maette endda starte bilen for at skabe lidt varme. Det viste sig saa, at strommen var gaaet i et helt boligkvarter, saa det var vist ikke bare os.
Tja, hvad har vi ellers bedrevet tiden med? Fra Hokitika koerte vi til Franz Josef, hvor vi var ude og se paa gletsjeren, men de havde lukket en del af stigen pga flodens loeb -men den har jeg saa vaeret ude og se paa klods hold i dag (super fedt), saa det gjorde ikke saa meget. Ellers gaar vi lange ture i NZs vilde natur. I dag var vi ellers blevet lovet et billedskoent syn med refleksion fra bjergene ned i en soe. Men der var sat'me ikke nogen refleksion, hva f.. er det for noget? Men det var nu en meget flot tur alligevel. Og nu sidder I nok og taenker, hvad jeg har at brokke mig over; jeg er paa ferie i NZ, mens I sidder derhjemme i kolde DK og knokler -og ja, I har ret. Det er dejligt at have ferie. Hold modet oppe, turen kommer vel til jer snart...
tirsdag den 4. november 2008
Ok, det hele er ikke perfekt; det regner!
Tja, saa er det vel paa sin plads at jeg indrommer, at det regner. Dagen startede overskyet, men udmaerket vejr. Vi koerte til Buller Swingbridge, som er en haengebro paa 160 meter - en storslaaet udsigt vi havde derfra. Selv om det alligevel var lidt uhyggeligt, den var jo ikke bredere end 20-25 cm. Bagefter gik vi en tur i regnskoven og kom til sidst til nogle smaa vandfald, hvis man kan kalde dem det. Det var meget smukt. Vi har allerede indset, at den meste brugte saetning mens vi er her paa New Zealand, nok bliver: ej, hvor er her smukt!
Da vi var faerdige med gaaturen begyndte det saa smaat at regne og det har det saa gjort lige siden. Saa da vi kom til campingpladsen i Westport, hvor vi overnatter, fik Mikkel sin fodselsdagsgave, som var en duplo brandstation, saa det legede han med mens Lars tog en lille lur og jeg laeste i Lonely Planet. Ellers har vi vaeret inde i byen og spise en dejlig middag; det er jo Mikkels fodselsdag! Helt utroligt saa billigt det er! Forret, middag , dessert, vin, sodavand og fritter til sode drengen for ca. 350. Det synes vi er billigt.
Da vi kom tilbage, ville Lars gaa en tur ned til stranden/havet, da regnen havde stilnet af; men han kom hurtigt tilbage og lignede en vaad hund. Saa kan han lo laere det.
Det var alt for nu. Hyggehejsa.
Da vi var faerdige med gaaturen begyndte det saa smaat at regne og det har det saa gjort lige siden. Saa da vi kom til campingpladsen i Westport, hvor vi overnatter, fik Mikkel sin fodselsdagsgave, som var en duplo brandstation, saa det legede han med mens Lars tog en lille lur og jeg laeste i Lonely Planet. Ellers har vi vaeret inde i byen og spise en dejlig middag; det er jo Mikkels fodselsdag! Helt utroligt saa billigt det er! Forret, middag , dessert, vin, sodavand og fritter til sode drengen for ca. 350. Det synes vi er billigt.
Da vi kom tilbage, ville Lars gaa en tur ned til stranden/havet, da regnen havde stilnet af; men han kom hurtigt tilbage og lignede en vaad hund. Saa kan han lo laere det.
Det var alt for nu. Hyggehejsa.
søndag den 2. november 2008
Hoj solskin, laegger gron flod og herlige bjerge!
Vi har lige stoppet sovebilen for i dag, og sidder nu i cafeen paa den campingplads, hvor vi skal tilbringe natten. Den har nok den mest fantastiske udsigt til Buller River, kun faa meter herfra. De sidste par dage har vi vaeret i Nelson, hvor vi har hygget os med en gaatur og en dejlig middag paa restaurant, hvor Mikkel var saa traet at han faldt i sovn inden vi havde faaet mad, ja naermest inden vi havde bestilt noget. Klokken var kun 18, saa det beviser bare hvor meget han stadig behover sin middagslur... Det var helt maerkeligt at have tid til at spise selv, mens vidunderdrengen laa og sov paa slagbaenken.
I dag har vi vaeret i Nelson National Park, hvor vi har gaaet en hyggelig tur og fodret aender og aellinger, som bogstavelig talt spiste fra vores fingre. Det var bare et fantastisk sted og hvilken ro. Der var kun fuglesang og saa selvfolgelig Mikkel, man kunne hoere.
Det gaar ellers godt med at koere i den forkerte side, Lars (og mig) havde dog et splitsekund, hvor vi begge glemte det; men det kom vi straks over, da vi moedte en modkorende. Han saa maerkeligt nok lidt underlig ud i hovedet. Men det er jo hvad der kan ske. Det er forhaabentlig foerste og sidste gang vi har gjort det!
I morgen er det Mikkels fodselsdag, saa der skal vi forhaabentlig hygge rigtig meget og lave Mikkel ting; dvs. lege paa legeplads.
Jeg haaber I har det godt derhjemme; -her er det 25 grader, hvis I gerne vil vide det.
Stine.
I dag har vi vaeret i Nelson National Park, hvor vi har gaaet en hyggelig tur og fodret aender og aellinger, som bogstavelig talt spiste fra vores fingre. Det var bare et fantastisk sted og hvilken ro. Der var kun fuglesang og saa selvfolgelig Mikkel, man kunne hoere.
Det gaar ellers godt med at koere i den forkerte side, Lars (og mig) havde dog et splitsekund, hvor vi begge glemte det; men det kom vi straks over, da vi moedte en modkorende. Han saa maerkeligt nok lidt underlig ud i hovedet. Men det er jo hvad der kan ske. Det er forhaabentlig foerste og sidste gang vi har gjort det!
I morgen er det Mikkels fodselsdag, saa der skal vi forhaabentlig hygge rigtig meget og lave Mikkel ting; dvs. lege paa legeplads.
Jeg haaber I har det godt derhjemme; -her er det 25 grader, hvis I gerne vil vide det.
Stine.
torsdag den 30. oktober 2008
De kalder mig delfin manden
Hej Alle.
Saa har vi svoemmet med delfiner, sikke en oplevelse, det var sq for vildt. Vi sejlede ud fra en by der hedder Kaikura, for at komme ud til delfinerne. En sejltur paa ca. 20 minutter, derefter var det bare at komme i vandet som var 14 grader varmet, heldigvis havde vi vaaddragter paa, saa det var ikke saa galt. Med snorkel og svoemmefoedder paa plaskede vi rundt og sagde delfinlyde (klik, klik og en masse andet), pludselig saa jeg en skygge paa den ene side, og der var en spillevende, vild og soed delfin der svoemmede sammen med mig. Det var sq helt utroligt, derefter kom delfinerne i hobetal for at se hvad vi var for nogle!!!! Har aldrig oplevet noget lignende..... Kan varmt anbefales.
Som foernaevnt er vi i en by der hedder kaikuri, der ligge 2 timers koersel fra Christchurch. Omgivelserne er ufattelige smukke, med havet paa den ene side og bjerge (med sne paa toppen) paa den anden side. Vi har ogsaa faaet indviet vores auto camper(sovebilen, efter mikkelsk) det er ret hygsomt at leve i saadan en oese.
I morgen drager vi videre for at opleve noget mere, vi rejser stadig nordpaa i lidt tid endnu. Vejret i dag er himmelsk, 25 grader og hoejt solskind, det bliver sq ikke meget bedre.
Mikkel hygger sig og nyder livet sammen med os andre, han faar sodavand og is, saa det kan vist ikke blive meget bedre.
Forresten proev den New Zealand'ske Hvidvin, det er sq guf for kendere. Deres oel er heller ikke vaerst, haaber paa at komme til at proeve nogle flere maerker, men det burde vel ogsaa vaere muligt. Fandet ogsaa nogle Carlsberg hernede, men dem holder jeg mig sq fra (ligesom hjemme) Medmindre jeg bliver budt, selvfoelgelig, man er vel en kreiler.
Det var vist alt for nu, haaber i alle har det godt hjemme, og nyder vejret LOL!!!
Knus Stine, Mikkel og Lars
Saa har vi svoemmet med delfiner, sikke en oplevelse, det var sq for vildt. Vi sejlede ud fra en by der hedder Kaikura, for at komme ud til delfinerne. En sejltur paa ca. 20 minutter, derefter var det bare at komme i vandet som var 14 grader varmet, heldigvis havde vi vaaddragter paa, saa det var ikke saa galt. Med snorkel og svoemmefoedder paa plaskede vi rundt og sagde delfinlyde (klik, klik og en masse andet), pludselig saa jeg en skygge paa den ene side, og der var en spillevende, vild og soed delfin der svoemmede sammen med mig. Det var sq helt utroligt, derefter kom delfinerne i hobetal for at se hvad vi var for nogle!!!! Har aldrig oplevet noget lignende..... Kan varmt anbefales.
Som foernaevnt er vi i en by der hedder kaikuri, der ligge 2 timers koersel fra Christchurch. Omgivelserne er ufattelige smukke, med havet paa den ene side og bjerge (med sne paa toppen) paa den anden side. Vi har ogsaa faaet indviet vores auto camper(sovebilen, efter mikkelsk) det er ret hygsomt at leve i saadan en oese.
I morgen drager vi videre for at opleve noget mere, vi rejser stadig nordpaa i lidt tid endnu. Vejret i dag er himmelsk, 25 grader og hoejt solskind, det bliver sq ikke meget bedre.
Mikkel hygger sig og nyder livet sammen med os andre, han faar sodavand og is, saa det kan vist ikke blive meget bedre.
Forresten proev den New Zealand'ske Hvidvin, det er sq guf for kendere. Deres oel er heller ikke vaerst, haaber paa at komme til at proeve nogle flere maerker, men det burde vel ogsaa vaere muligt. Fandet ogsaa nogle Carlsberg hernede, men dem holder jeg mig sq fra (ligesom hjemme) Medmindre jeg bliver budt, selvfoelgelig, man er vel en kreiler.
Det var vist alt for nu, haaber i alle har det godt hjemme, og nyder vejret LOL!!!
Knus Stine, Mikkel og Lars
onsdag den 29. oktober 2008
Endelig landet! Hvor er det fedt!
Efter en temmelig lang flyvetur, er vi endelig landet i dette fantastiske land. Min forste tanke var, at her kan vi godt bo. De bjerge som modte os fra flyveren, er ubeskrivelige! Dem glaeder jeg mig til at se paa taet hold.
Jeg maa nu indromme, at vi har faaet noget af en start. Flyet til Frankfurt var der ikke noget at indvende imod- SAS, tja der kan man bare se. I Frankfurt havde vi et par timers ventetid, men det vidste vi jo ifolge tidsplanen. Mikkel var meget traet, men han var en brav lille fyr, der blot sad og legede med sin gravemaskine og traktor. Vi kom endelig ombord paa flyet, hvor vi fik at vide at vores "tekniske stop", var et skift af fly i Singapore, saa vi skulle regne med et par ekstra rejsetimer. Da vi kom til Singapore, var vi egentlig enige om, at stoppet var godt for Mikkel; saa kunne han spaene lidt rundt og bruge lidt krudt. -Indtil vi fandt ud af, at flyet var retimed, saa vi skulle vente i 6 timer + komme for sent til flyet i Sydney til Christchurch. Vi gik til transfercenteret, hvor de var forholdsvis hurtige til at skaffe os nogle billetter over Melbourne i stedet. Det fly naaede vi lige med nod og naeppe. I ovrigt et dejligt fly med et opmaerksomt personale, som ved lidt rykken rundt paa passagerer skaffede os tre saeder ved siden af hinanden. Herligt! Melbourne er en usandsynlig kedelig lufthavn. Bare saa I ved det... Da vi lidt forsinket skulle boardes, var vi trods en papirregistrering ikke registreret i databasen. Som personalet sagde. We have a big problem. De kunne se vores bagage var med flyet, men ikke at vi skulle med. Vi alle 3 var meget traette og havde paa dette tidspunkt rejst i noget der ligner 24 timer. Men de begyndte saa at ringe rundt og indtaste vores navne og pasoplysninger. Jeg maa nok indromme, at jeg paa et tidspunkt var paa graadens rand; jeg havde ikke sovet i ret mange timer og tanken om at vi skulle bliver laengere, var uudholdelig. Men heldigvis var der plads, saa med et godt forsinket fly, kom vi endelig til Christchurch, hvor Andrea hentede os i lufthavnen. Hvor var det fantastisk!
Vejret var dejligt og vi sad og hyggede udenfor, lige indtil Mikkel knaldede sit hoved ind i mig, saa min ene fortand knaekkede. Jeg kunne ikke engang drikke et glas vand resten af dagen; og vaagnede midt om natten og folte paa min spidse halve tand. Andrea er min redningsgudinde, som ringede rundt og fik mig en tandlaegetid i dag. Saa nu kan jeg roligt smile igen :-) En utrolig flink tandlaege (ja, taenk at jeg skulle sige det...) som fiksede en halv ny tand.
Saa her til aften har vi alle Andrea, Rose Mary, Mathilde, Lars, Mikkel og jeg spist Fish & Chips. Og jeg har kunne drikke et glas vand; jeg begyndte ogsaa at blive lidt torstig. Jeg troede aldrig det skulle vaere saadan, men jeg har aldrig glaadet mig saa meget til at komme til tandlaege for nu. Der er nok ikke mange turister, der har provet at vaere til tandlaege i NZ, men det har jeg!
Her til aften saa vi Andrea springe Bungy Jump paa video, saa det glaeder vi os rigtig meget til nu. Lars hentede "The Van" i dag, saa vi korer nok videre i morgen. Det har vaeret rigtig hyggeligt her hos Andrea og pigerne og hun har taget sig rigtig godt af os, men vi kommer jo tilbage senere...
Saa er I vist opdateret.
Stine.
Jeg maa nu indromme, at vi har faaet noget af en start. Flyet til Frankfurt var der ikke noget at indvende imod- SAS, tja der kan man bare se. I Frankfurt havde vi et par timers ventetid, men det vidste vi jo ifolge tidsplanen. Mikkel var meget traet, men han var en brav lille fyr, der blot sad og legede med sin gravemaskine og traktor. Vi kom endelig ombord paa flyet, hvor vi fik at vide at vores "tekniske stop", var et skift af fly i Singapore, saa vi skulle regne med et par ekstra rejsetimer. Da vi kom til Singapore, var vi egentlig enige om, at stoppet var godt for Mikkel; saa kunne han spaene lidt rundt og bruge lidt krudt. -Indtil vi fandt ud af, at flyet var retimed, saa vi skulle vente i 6 timer + komme for sent til flyet i Sydney til Christchurch. Vi gik til transfercenteret, hvor de var forholdsvis hurtige til at skaffe os nogle billetter over Melbourne i stedet. Det fly naaede vi lige med nod og naeppe. I ovrigt et dejligt fly med et opmaerksomt personale, som ved lidt rykken rundt paa passagerer skaffede os tre saeder ved siden af hinanden. Herligt! Melbourne er en usandsynlig kedelig lufthavn. Bare saa I ved det... Da vi lidt forsinket skulle boardes, var vi trods en papirregistrering ikke registreret i databasen. Som personalet sagde. We have a big problem. De kunne se vores bagage var med flyet, men ikke at vi skulle med. Vi alle 3 var meget traette og havde paa dette tidspunkt rejst i noget der ligner 24 timer. Men de begyndte saa at ringe rundt og indtaste vores navne og pasoplysninger. Jeg maa nok indromme, at jeg paa et tidspunkt var paa graadens rand; jeg havde ikke sovet i ret mange timer og tanken om at vi skulle bliver laengere, var uudholdelig. Men heldigvis var der plads, saa med et godt forsinket fly, kom vi endelig til Christchurch, hvor Andrea hentede os i lufthavnen. Hvor var det fantastisk!
Vejret var dejligt og vi sad og hyggede udenfor, lige indtil Mikkel knaldede sit hoved ind i mig, saa min ene fortand knaekkede. Jeg kunne ikke engang drikke et glas vand resten af dagen; og vaagnede midt om natten og folte paa min spidse halve tand. Andrea er min redningsgudinde, som ringede rundt og fik mig en tandlaegetid i dag. Saa nu kan jeg roligt smile igen :-) En utrolig flink tandlaege (ja, taenk at jeg skulle sige det...) som fiksede en halv ny tand.
Saa her til aften har vi alle Andrea, Rose Mary, Mathilde, Lars, Mikkel og jeg spist Fish & Chips. Og jeg har kunne drikke et glas vand; jeg begyndte ogsaa at blive lidt torstig. Jeg troede aldrig det skulle vaere saadan, men jeg har aldrig glaadet mig saa meget til at komme til tandlaege for nu. Der er nok ikke mange turister, der har provet at vaere til tandlaege i NZ, men det har jeg!
Her til aften saa vi Andrea springe Bungy Jump paa video, saa det glaeder vi os rigtig meget til nu. Lars hentede "The Van" i dag, saa vi korer nok videre i morgen. Det har vaeret rigtig hyggeligt her hos Andrea og pigerne og hun har taget sig rigtig godt af os, men vi kommer jo tilbage senere...
Saa er I vist opdateret.
Stine.
fredag den 24. oktober 2008
Fredag
Hej Alle.
I kan følge vores eventur på denne blog. Nu er det fredag og der er 1 time og 4 minutter til jeg går på 5 ugers ferie. JUBIIII
Abonner på:
Opslag (Atom)