torsdag den 30. oktober 2008

De kalder mig delfin manden

Hej Alle.
Saa har vi svoemmet med delfiner, sikke en oplevelse, det var sq for vildt. Vi sejlede ud fra en by der hedder Kaikura, for at komme ud til delfinerne. En sejltur paa ca. 20 minutter, derefter var det bare at komme i vandet som var 14 grader varmet, heldigvis havde vi vaaddragter paa, saa det var ikke saa galt. Med snorkel og svoemmefoedder paa plaskede vi rundt og sagde delfinlyde (klik, klik og en masse andet), pludselig saa jeg en skygge paa den ene side, og der var en spillevende, vild og soed delfin der svoemmede sammen med mig. Det var sq helt utroligt, derefter kom delfinerne i hobetal for at se hvad vi var for nogle!!!! Har aldrig oplevet noget lignende..... Kan varmt anbefales.
Som foernaevnt er vi i en by der hedder kaikuri, der ligge 2 timers koersel fra Christchurch. Omgivelserne er ufattelige smukke, med havet paa den ene side og bjerge (med sne paa toppen) paa den anden side. Vi har ogsaa faaet indviet vores auto camper(sovebilen, efter mikkelsk) det er ret hygsomt at leve i saadan en oese.
I morgen drager vi videre for at opleve noget mere, vi rejser stadig nordpaa i lidt tid endnu. Vejret i dag er himmelsk, 25 grader og hoejt solskind, det bliver sq ikke meget bedre.
Mikkel hygger sig og nyder livet sammen med os andre, han faar sodavand og is, saa det kan vist ikke blive meget bedre.
Forresten proev den New Zealand'ske Hvidvin, det er sq guf for kendere. Deres oel er heller ikke vaerst, haaber paa at komme til at proeve nogle flere maerker, men det burde vel ogsaa vaere muligt. Fandet ogsaa nogle Carlsberg hernede, men dem holder jeg mig sq fra (ligesom hjemme) Medmindre jeg bliver budt, selvfoelgelig, man er vel en kreiler.
Det var vist alt for nu, haaber i alle har det godt hjemme, og nyder vejret LOL!!!

Knus Stine, Mikkel og Lars

onsdag den 29. oktober 2008

Endelig landet! Hvor er det fedt!

Efter en temmelig lang flyvetur, er vi endelig landet i dette fantastiske land. Min forste tanke var, at her kan vi godt bo. De bjerge som modte os fra flyveren, er ubeskrivelige! Dem glaeder jeg mig til at se paa taet hold.

Jeg maa nu indromme, at vi har faaet noget af en start. Flyet til Frankfurt var der ikke noget at indvende imod- SAS, tja der kan man bare se. I Frankfurt havde vi et par timers ventetid, men det vidste vi jo ifolge tidsplanen. Mikkel var meget traet, men han var en brav lille fyr, der blot sad og legede med sin gravemaskine og traktor. Vi kom endelig ombord paa flyet, hvor vi fik at vide at vores "tekniske stop", var et skift af fly i Singapore, saa vi skulle regne med et par ekstra rejsetimer. Da vi kom til Singapore, var vi egentlig enige om, at stoppet var godt for Mikkel; saa kunne han spaene lidt rundt og bruge lidt krudt. -Indtil vi fandt ud af, at flyet var retimed, saa vi skulle vente i 6 timer + komme for sent til flyet i Sydney til Christchurch. Vi gik til transfercenteret, hvor de var forholdsvis hurtige til at skaffe os nogle billetter over Melbourne i stedet. Det fly naaede vi lige med nod og naeppe. I ovrigt et dejligt fly med et opmaerksomt personale, som ved lidt rykken rundt paa passagerer skaffede os tre saeder ved siden af hinanden. Herligt! Melbourne er en usandsynlig kedelig lufthavn. Bare saa I ved det... Da vi lidt forsinket skulle boardes, var vi trods en papirregistrering ikke registreret i databasen. Som personalet sagde. We have a big problem. De kunne se vores bagage var med flyet, men ikke at vi skulle med. Vi alle 3 var meget traette og havde paa dette tidspunkt rejst i noget der ligner 24 timer. Men de begyndte saa at ringe rundt og indtaste vores navne og pasoplysninger. Jeg maa nok indromme, at jeg paa et tidspunkt var paa graadens rand; jeg havde ikke sovet i ret mange timer og tanken om at vi skulle bliver laengere, var uudholdelig. Men heldigvis var der plads, saa med et godt forsinket fly, kom vi endelig til Christchurch, hvor Andrea hentede os i lufthavnen. Hvor var det fantastisk!

Vejret var dejligt og vi sad og hyggede udenfor, lige indtil Mikkel knaldede sit hoved ind i mig, saa min ene fortand knaekkede. Jeg kunne ikke engang drikke et glas vand resten af dagen; og vaagnede midt om natten og folte paa min spidse halve tand. Andrea er min redningsgudinde, som ringede rundt og fik mig en tandlaegetid i dag. Saa nu kan jeg roligt smile igen :-) En utrolig flink tandlaege (ja, taenk at jeg skulle sige det...) som fiksede en halv ny tand.

Saa her til aften har vi alle Andrea, Rose Mary, Mathilde, Lars, Mikkel og jeg spist Fish & Chips. Og jeg har kunne drikke et glas vand; jeg begyndte ogsaa at blive lidt torstig. Jeg troede aldrig det skulle vaere saadan, men jeg har aldrig glaadet mig saa meget til at komme til tandlaege for nu. Der er nok ikke mange turister, der har provet at vaere til tandlaege i NZ, men det har jeg!

Her til aften saa vi Andrea springe Bungy Jump paa video, saa det glaeder vi os rigtig meget til nu. Lars hentede "The Van" i dag, saa vi korer nok videre i morgen. Det har vaeret rigtig hyggeligt her hos Andrea og pigerne og hun har taget sig rigtig godt af os, men vi kommer jo tilbage senere...

Saa er I vist opdateret.

Stine.

fredag den 24. oktober 2008

Fredag

Hej Alle.
I kan følge vores eventur på denne blog. Nu er det fredag og der er 1 time og 4 minutter til jeg går på 5 ugers ferie. JUBIIII